top of page

UNDERVISNING

Jeg har de sidste mange år undervist som timelærer i kortere eller længere moduler, først 5 år på Det Kongelige Danske Kunstakademi for Arkitektur & Design, og de sidste 15 år på Scandinavian Academy of Fashion & Design- tidligere Margrethe-skolen. 

Materialelærer, bæredygtighed, genbrug, syning og design inden for beklædning, er mit primære undervisningsområde.

UNDERVISNING I EN BÆREDYGTIG KOLLEKTION PÅ SADF: 

Undervisningsforløbet starter med at besøge det firma jeg har valgt som udgangspunktet for opgaven. De studerende får indsigt i firmaets profil, bæredygtige arbejde og målgruppe. 

Herefter skal de studerende designe og tilføre en ny og bæredygtig vinkel til firmaets eksisterende kollektion. 

Opgaven udføres med research af firma, modeillustrationer, arbejds-tegninger, materialevalg, farver, kollektions oversigt, men ikke mindst skal eleven redegøre for kollektionens cyklus og bæredygtighed.

Undervejs i undervisningen fortæller jeg om mine egne erfaringer med arbejdet som designer i branchen- om at være fastansat, freelancer og som selvstændig med eget firma. Jeg gennemgår fordele og ulemper, økonomi, tidsplaner, messer, salg etc.

 

UNDERVISNING I MATERIALE-LÆRER PÅ SADF:

Materialelærer er et område jeg har stor erfaring med og undervist i igennem mange år. Jeg viderbringer min viden og viser egne slides fra bomuldsproduktionen og produktion af tekstiler i Østen og Europa. Jeg gennemgår de forskellige fibre: Vegetabilske, Animalske, Regenereret og Syntetiske fibre, og beskriver de forskellige vævetyper og hvilke beklædningsdele stofferne egner sig til. 

De studerende får stofklip på samtlige stoffer jeg gennemgår.

bottom of page